Selvhjælp Randers tilbyder webinar om økonomi og lejeret

Selvhjælp Randers afholder som noget nyt et webinar i samarbejde med Nordea Bank og Advokatfirmaet Hummelhof &Vrelits om økonomi og rettigheder, når man sidder som lejer i bolig.

Vi ser tit at vores borgere der kommer ned til rådgivning har spørgsmål omkring hvilke rettigheder de har som lejer og hvordan man får økonomien til at hænge sammen, når man skal i sin første lejebolig.

Det er både unge studerende, men kan også være pensionister som har solgt deres hus og nu, måske for første gang i mange år skal lede efter lejebolig og pludselig har en lavere indkomst som pensionist. Eller dem i mellem der måske på grund af skilsmisse eller andet søger lejebolig.

»Vi glæder os rigtig meget til at afholde dette webinar, da det er meget dygtige og empatiske mennesker som hjælper med at afvikle dette. Og de er passioneret om emnet,« fortæller leder af Selvhjælp Randers, Majbritt Bargsteen

Steffen Ludvigsen fra Nordea, vil give et indblik i økonomien når man sidder til leje og hvad man skal være opmærksom på økonomisk. Steffen er til daglig filialdirektør i Nordea og samtidig samarbejdspartner i Selvhjælp Randers projekt om gratis økonomi og gældsrådgivning.

»Vi oplever desværre nogle gange, at det hele går lidt for stærkt, når der skal findes en lejebolig. Det betyder i nogle tilfælde, at lejligheden er for dyr i forhold til ens økonomi, og så bliver det kun et kortvarigt ophold, og det medfører så flytteomkostninger, nyt depositum osv., altså kort sagt en dyr fornøjelse. Derfor glæder jeg mig til at give nogle gode råd til, hvordan man finder den bedst mulige lejlighed til ens økonom« understreger Steffen Ludvigsen.

Derudover vil Tim Vrelits og Kasper Fuhr Christensen fra Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits komme med gode eksempler på viden om lejeloven og hvad man skal være opmærksom på både når man skal leje, men også i forhold til man bor til leje. Både Tim Vrelits og Kasper Fuhr Christensen har selv været frivillige ved Selvhjælp Randers og er nu faste sparringspartnere for vores frivillige når der opstår juridiske spørgsmål.

»Lejeretten er et retsområde, som de fleste danskere stifter bekendtskab med på et tidspunkt i deres liv. Samtidig er det et relativt komplekst retsområde. For lejeren er det væsentligt at have tryghed i lejeforholdet, og mange af reglerne i lejelovgivningen er derfor til for at beskytte lejeren. Det har derfor stor værdi for lejeren at kende sine rettigheder,« pointerer Tim Vrelits.

Derudover vil aftenen også byde på mere information omkring Selvhjælp Randers og om hvad vi tilbyder.

Der vil være tilmelding via Nem tilmelding og man kan finde mere omkring hvordan aftenen forløber sig på vores Facebook side, Instagram, og hjemmeside www.selvhjaelpranders.dk/

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*