VisitRanders er på sporet af fremtiden

Turistchef Anne-Mette Knattrup

Det går godt for VisitRanders som organisation, og vi har masser af nye projekter i fremtiden. Det var konklusionen på formandens beretning på Turistforeningens generalforsamling torsdag eftermiddag.

Det er et faktum, at VisitRanders har præsteret en omsætningsstigning på godt 20 % fra 2016 til 2018, – fra 4.546.000 kroner til 5.480.000. Det betyder ekstra omsætning i Randers, mere markedsføring og mere udvikling. Vi har en fremgang i antal af partnere i vores partnernetværk og ikke mindst en fremgang i antallet af gæstenætter, som vi booker i forbindelse med møder og konferencer. Antallet af sightseeingture er mere end fordoblet fra 2017-2018.

Det har højst sandsynligt noget at gøre med, at vi har sat rekord på vores markedsføringsmidler, så vi sammen med vores 60 partnere og med støtte fra Randers Kommune har kunnet nå ud til 43% flere mennesker målt på vores rækkevidde på vores samlede aktiviteter. Således har vi i 2018 haft en samlet rækkevidde på over 1 million.

Antallet af besøgende på vores turistbureau er på niveau med 2016. I 2017 havde vi på grund af kulturbyåret rekordmange besøgende på over 6.000. Vores City Hosts fanger godt 2.000 turister på gader og stræder, ligesom vi har sat infoskærme/stativer op på centrale steder, hvor turister kommer.

Artiklen fortsætter under billedet


Bestyrelsesformand Peder Vagn Poulsen

De fremtidige fokuspunkter:

  • Etablering af en struktur i den nye turismeorganisering, så alle vores små og mellemstore turismevirksomheder, gratis oplevelser, kulturtilbud, naturoplevelser og meget andet kan blive bragt i spil og synliggjort overfor turister.
  • Fortsætte succesen med møder og konferencer – det giver omsætning og bringer Randers på dagsordenen.
  • Bidrage til det gode positive samarbejde, hvor man fejrer hinandens succeser og arbejder ud fra en Randers-agenda.
  • Udvikle Danmarks bedste gæsteservice – hvor det er den personlige kontakt, den dybe lokale viden og evnen til at kommunikere på gæstens forudsætninger, der er i højsædet.
  • Målrettet Kina-indsats.
  • In-destination services (udvikling af gæsterservicekonceptet).
Bestyrelsen: Der var valg til bestyrelsen og den konstituerede sig umiddelbart efter generalforsamlingen:

Bestyrelsen består af: Peder V. Poulsen, fmd., Sven Eskildsen, næstformand, Per Adelhart Christensen, kasserer, Christian Bjørn, Henrik B. Nielsen, Christian Krogh, alle generalforsamlingsvalgte og Louise Brown, udpeget af byrådet. Som suppleant blev valgt Kresten Ulrik Nielsen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*